Højst 24 elever i klasserne


Af Jakob Sølvhøj, MF, undervisningsordfører

Besparelserne i kommunerne er gået hårdt ud over folkeskolen. Forleden kunne vi i en af de landsdækkende afviser læse, at hver femte folkeskole er blevet lukket siden kommunalreformen. Skolelukningerne har efterladt mange lokalsamfund uden en lokal folkeskole og dermed været en stærkt medvirkende årsag til, at flere forældre har fravalgt folkeskolen til fordel for private skoler.

Den kraftige centralisering har sammen med andre besparelser betydet, at der er blevet flere børn i klasserne. Den gennemsnitlige klassekvotient er steget hvert eneste år siden 2009, og der er blevet langt flere, der går i klasser med 25 elever eller mere. I alt er var der i skoleåret 2016/17 mere end 135.000 børn, der gik i store klasser.

Vi ved, at klassestørrelsen har stor betydningen for undervisningen. Den umiddelbare virkning af store klasser vil ofte være mere uro, der påvirker hele undervisningsmiljøet. Det kan gå ud over elevernes trivsel, og det bliver i sagens natur vanskeligere for lærerne at tilgodese den enkelte elevs behov. Det påvirker hverdagen i skolen negativt, når klasserne er for store, og både dansk og international forskning viser, at det også på langt sig har en negativt effekt for elevernes uddannelsesmuligheder.

Kommunernes økonomi er i dag så klemt, at det begrænser den enkelte kommunes muligheder for at sænke klassestørrelserne. Der skal lovgivning til, så loftet over antallet af elever sænkes og kommunerne kompenseres økonomisk for forpligtelsen til at gøre klasserne mindre. Derfor har Enhedslisten fremlagt beslutningsforslag i Folketinget, der sænker klasseloftet fra 28 til 24 elever. Ændringen skal gennemføres over fire år, så kommunerne ikke umiddelbart skal splitte alle store klasser op, men kan lægge en fornuftig plan for indfasningen, der tager højde for de lokale forhold.

Forslaget er i sagens natur ikke gratis. Det vil kræve en ekstra investering i folkeskolen på 1,7 milliarder kroner alene til flere lærere. På længere sigt vil det dog ikke bare skabe en bedre hverdag i folkeskolen. Det vil også forbedre vores børns videre uddannelsesmuligheder med de positive konsekvenser det har i forhold til jobmuligheder og i et bredere livsperspektiv. Det vil med andre ord også være en god samfundsøkonomisk investering at sikre en bedre folkeskole til vores børn.



Emner: