Jakob Sølvhøjs 1. maj-tale

Hvis du ikke fik hørt Jakob Sølvhøjs tale, kan du læse den her

Jakob_lille

Op til 1. maj har jeg fået læst en helt ny bog af en dansk historiker om udviklingen af den danske velfærdsmodel gennem mere end 100 år. Om de første sygekasser i slutningen af det forrige århundrede. Om A-kasserne i starten af 19. hundredetallet, 30’ernes socialreform, velfærdsstatens guldalder i 60’erne, efterlønsordningens indførelse i slutningen af 70’erne og udviklingen af dagtilbuddene til vores børn og en ordentlig omsorg for vores ældre.

Opbygningen af den danske velfærdsmodel strakte sig over generationer. Ingen fremskridt blev opnået uden politiske brydninger, og udviklingen blev drevet frem af fagbevægelsens og arbejderpartiernes kamp for lighed og ordentlige sociale vilkår.

Den fortælling har arbejderbevægelsen lovprist på 1. maj møder igen og igen, men i dag må vi desværre konstatere, at velfærden skranter ganske alvorligt. Den kom voldsomt under angreb, da Fogh og Løkke var ved magten i 10 år – men forringelserne er desværre på mange områder fortsat også efter Løkke forlod statsministerkontoret i 2011 og gav plads til en socialdemokratisk ledet regering.

Det er dejligt, at vi samles til møder d.1. maj på tværs af partier og faglige organisationer, men det ville være endnu bedre, hvis vi også i fællesskab kunne glæde os over en politisk kurs, der satte en markant velfærdsdagsorden.

De forhåbninger, som mange af os havde om en helt anden politik, er desværre langt fra blevet indfriet. Vi mangler et farveskift i politikken. – Hvor havde det været godt, hvis vi havde kunne kalde finansministeren Røde Bjarne. Men det kan vi desværre ikke. For regeringsprogrammet er skrevet med blåt, og finansministeren tilnavn har den samme farve.

Sidste år mistede 34.000 arbejdsløse retten til dagpenge og hver eneste måned kommer 1.000 flere til. Mennesker der i årevis har betalt til deres A-kasse og med rette kunne forvente, at de kunne få støtte, når der var brug for det, kan ikke længere få dagpenge. – Der ér bestemt positive elementer i regeringens nye arbejdsmarkedsudspil, men det løser ikke det helt afgørende problem for de mange tusinde, der har mistet deres dagpenge

Ser vi på kontanthjælpsreformen er de nye regler for samboende og for unge en økonomisk katastrofe. Fleksjobordningen, førtidspensionen og sygedagpengereglerne er blevet kraftigt forringet. Uligheden vokser og stadig flere lever under fattigdomsgrænsen. Og hvorfor sker det? Det gør det, fordi regeringen fører en politik, der primært sigter på at øge arbejdsudbuddet. Det skal kunne betale sig at arbejde, som det så smukt hedder, men med det menes der ikke, at lønninger skal sættes i vejret, men at de sociale ydelser skal sættes og at færre skal have ret til at modtage dem.

Fra Enhedslisten opfordrer vi regeringen til at forlade den politiske kurs. Det er meningsløst og dybt uretfærdigt at straffe mennesker økonomisk, fordi de har mistet deres arbejde eller ikke er arbejdsdygtige. Det er den lige vej til tyske tilstande, hvor mennesker arbejder for 30 eller 40 kroner i time. Og det er den helt afgørende kilde til en voksende politikerlede, der driver masser af mennesker i armene på Dansk Folkeparti, og dermed risikerer at bane vejen for endnu større forringelser efter et kommende folketingsvalg.

 

Enhedslisten vil også have stoppet det udsalg, der er i gang af vores offentlige sektor. I går var det 3 måneder siden, regeringen fik godkendt januarudsalgets bedste tilbud, der gav den amerikanske spekulationsbank Goldmann Sachs afgørende indflydelse på DONG og dansk energiforsyning, selv om to hundrede tusind mennesker på få uger havde skrevet under på en protest mod salget.

Motivet til at sælge ud af Danmarks infrastruktur til verdens måske mest berygtede bank er umuligt at forstå, og lige så uforståeligt er det, at regeringen ikke slår bremsen i, når det gælder udsalget af hele den borgernære velfærd. Her er der ikke bare januar udsalg. Der er i øjeblikket udsalg året rundt.

Hver eneste uge privatiseres der 1 til 2 daginstitutioner. Kommunale dagplejere erstattes af private børnepassere, og på pleje- og omsorgsområdet går det også rigtig stærkt med privatiseringen. For nylig underskrev Gribskov kommune, hvor Lars Løkke har trådt sine politiske barnesko, danmarkshistoriens største udbud på social- og sundhedsområdet. Et udbud på en kvart milliard kroner, der førte til udlicitering af hele hjemmeplejen og de fleste plejecentre til to kæmpestore svenske koncerner, – det ene af dem ejes via fondskonstruktioner af den stenrige Wallenberg-familie – med en milliardomsætning og tilsammen 25.000 ansatte i pleje og omsorgssektoren i hele Norden.

Hvem tror for fuldt alvor, at det sker fordi, de svenske koncerner er de bedste til at sikre en bedre hverdag for de ældre ? Det sker for at gøre velfærden til forretning, og der er ingen grund til at tro, at Gribskovs eksempel ikke vil blive fulgt af mange andre kommuner over hele landet.

Den gigantiske privatisering, som de seneste 15 år har ramt den offentlige sektor i Sverige, er på vej til at gentage sig i Danmark – uden at regeringen foretager sig noget som helst for at forhindre det. Tværtimod har regeringens produktivitetskommission netop anbefalet, at alt hvad der kan konkurrenceudsættes bliver konkurrenceudsat -. Kun militær, domstole og politi, har kommissionen haft fantasi til at undtage. – Det er ved at være i 11. time, hvis vi skal have sat en stopper for privatiseringen af vores velfærd.

 

Jeg er sikker på, at vi i Enhedslisten ikke står alene med vores kritik. Vi har heller ikke noget ønske om at stå på sidelinjen og råbe vores kritik ind på banen, selv om mange forsøger at fremstille det sådan.

Vi er klar, hvis regeringen vil være med til at halvere optjeningsperioden til dagpenge, så de mange, der har mistet dagpengeretten, får bedre mulighed for at optjene dagpengene igen.

Vi er klar, hvis regeringen er indstillet på at gennemføre forbedringer for de unge kontanthjælpsmodtagere.

Vi er klar til at indføre arbejdsklausuler, der kan forhindre social dumping.

Vi er klar til at give kommunerne flere penge til bedre velfærd og flere jobs. – Og det ved jeg, der i dag grad er brug for i Silkeborg, der jo i flere omgange har måtte igennem kæmpestore kommunale besparelser.

Vi er klar til at stoppe privatiseringen af den offentlige sektor.

Og vi er også klar til at finde den nødvendige finansiering. Fortællingen om, at Enhedslisten gerne vil give penge ud, men ikke vil skaffe indtægterne er ikke rigtig. Men det er rigtigt, at vi vil finde pengene hos dem, der har mest, og ikke hos dem der har mindst.

 

I dag er der bare 24 dage, til vi skal til stemmeurnerne for at vælge medlemmer til EU- parlamentet og stemme om EU’s patentdomstol.

Enhedslisten opfordrer til at stemme nej til patentdomstolen. Vi opfordrer til et nej, fordi et ja vil flytte magt fra de danske domstole til en særdomstol i EU. Fordi et ja vil betyde langt flere nye patenter i Danmark. Det vil først og fremmest være til gavn for store multinationale virksomheder, og det vil efter al sandsynlighed påføre mange danske firmaer øgede udgifter til licenser og til retssager.

Fra mange tilhængere hører vi, at spørgsmålet er så teknisk svært, at det slet ikke burde være sat til folkeafstemning. Selv forstår de naturligvis enhver detalje og mener, at vi trygt kan stemme ja. Jeg vil sige, at er man i tvivl, så husk, hvem der sagde, at det indre marked ikke ville føre til social dumping. Husk hvem der forklarede os, at Euroen ville være en kæmpe fordel og forebygge fremtidige økonomiske kriser. De fik ikke ret, og der er ingen grund til at tro, at deres anbefalinger er mere troværdige denne gang.

Troværdigt er det heller ikke, når partier, der bærer et helt afgørende ansvar for EU politikken, for tiden er ved at falde over hinanden for at fremkomme med EU skeptiske synspunkter.

I Enhedslisten mener vi, at EU har en stærkt negativ indflydelse på vores velfærd og vores overenskomster. Vi synes derfor, at EU skal have mest mulig modstand ved det kommende valg. Vi har besluttet ikke selv at stille op, men bruge vores kræfter på at sikre Folkebevægelsen mod EU et godt valg. Hvis man vil støtte kandidater, der konsekvent arbejder for at forhindre, at der afgives mere magt til EU, så kan jeg anbefale, at man sætter sit kryds ved Folkebevægelsen og liste N ved afstemningen d.25. maj – og med det vil jeg ønske alle en god 1. maj.

 



Emner: