KL må sætte hælene i over for nye besparelser

Folkeskolen er ved at blive sparet i stumper og stykker

Jakob02_400
Af Jakob Sølvhøj, MF og undervisningsordfører

Kommunerne må sætte hælene i inden folkeskolen bliver sparet i stumper og stykker. Der går ikke en uge uden omtale af planlagte skolelukninger, omstruktureringer og nedlæggelse af lærerstillinger i en af landets lokale aviser. Den tilsyneladende endeløse række af historier om problemer med folkeskolen afspejler i sagens natur forskellige lokale forhold, hvor ikke mindst udviklingen i børnetallet spiller en rolle, men et fælles træk i stort set alle historier er kommunernes pressede økonomi.

Kommunerne fattes penge, der skal spares, og folkeskolen må sammen med andre velfærdsområder holde for. Historien er ikke ny. En undersøgelse fra Danmarks Lærerforening viser, at kommunernes gennemsnitlige udgift pr. elevtime er faldet med hele 26 % fra skoleåret 2009/2010 til skoleåret 2014/2015. Under tallet gemmer sig bl.a. en uheldig kombination af voksende klassekvotienter og et øget antal undervisningstimer pr. lærer. Ensbetydende med ringere mulighed for undervisning, der tilgodeser den enkelte elevs behov og kortere tid til forberedelse.

Den stramme økonomi har sammen med folkeskolereformens lange skoledage bragt folkeskolen under et alvorligt pres, bl.a. med den konsekvens, at stadig flere forældre fravælger den til fordel for de private skoler. Alligevel fortsætter besparelserne. 55 af landets 98 kommuner har i år budgetteret med færre udgifter til folkeskolen end i 2015. En udvikling der af lærernes formand er blevet karakteriseret som en bombe under folkeskolen, mens det noget naive svar på problemerne fra spareivrige politikere har været, at ”folkeskolen skal tales op”.

Budskabet om at tale skolen op, mens den økonomisk skæres massivt ned, er hul retorik. Der er bestemt god grund til at italesætte folkeskolens store betydning for vores samfund, men de pæne ord må ledsages af politisk handling, der sikrer flere midler til folkeskolen. Smertegrænsen for folkeskolen er i mange kommuner for længst nået, og det er på høje tid, at kommunalbestyrelserne i fællesskab mander sig op og siger fra over for regeringens omprioriteringsbidrag, der vil beskære kommunernes økonomi med yderligere 2,4 milliarder kr. i hvert af de næste tre år. Sker det ikke, vil besparelserne på folkeskolen og de øvrige kommunalt drevne velfærdsområder fortsætte. Kommunerne må sige fra over for omprioriteringstyveriet. Det vil der være lejlighed til, når kommunalpolitikere fra hele landet mødes til KL topmøde i Ålborg i næste uge. Det er nu, der skal trækkes hårdt i bremsen, hvis nye store besparelser skal undgås.



Emner: