Lavere kontanthjælp sænker levestandarden for de lavestlønnede

Der er sammenhæng mellem de laveste lønninger og overførselsindkomsterne. Det betyder for eksempel, at lavere overførselsindkomster over tid giver lavere løn på arbejde og omvendt

neergaard
Af Mikkel Zøllner Andersen

Det skal kunne betale sig at arbejde, lyder det igen og igen fra størstedelen af det politiske spektrum, særligt fra Venstre og Socialdemokratiet. I utallige udtalelser har diverse politikere, direkte såvel som indirekte, givet udtryk for, at de lavestlønnede nærmest er til grin, når man sammenligner deres indkomst med dem på overførsel. Sådan spiller man de arbejdsløse ud mod de lavtlønnede. Men det kan betale sig at arbejde!

Eksempelvis er rådighedsbeløbet for en enlig kontanthjælpsmodtager på 8.900 kr., og det er 12.400 kr. for en lavtlønnet (med en bruttoløn på 17.700 kr.). Mens rådighedsbeløbet for et gift par plus et barn på kontanthjælp er på henholdsvis 21.800 og 23.900 for en tilsvarende familie på lav løn. (1)

Men selvom der er forskel, ønsker en del politiske partier altså at gøre det endnu mere attraktivt at arbejde, som det hedder sig.

Der er sammenhæng mellem overførsler og løn

For at skabe større forskel vil politikerne typisk forringe nettoindkomsten for overførselsmodtagerne (fx via nedsatte ydelser, kontanthjælpsloft, skift i metoden til beregning af overførslernes årlige taktstigning) og/eller sætte skatten ned for dem som er i arbejde (fx via beskæftigelsesfradraget).
Problemet er, at den forskel, man rigtigt nok skaber til at begynde med, udhules over tid. Det er fordi, der er sammenhæng mellem overførslernes størrelse og det mindste arbejdsgiverne kan slippe afsted med at betale lønmodtagerne. Der er nemlig ingen lovpligtig mindsteløn i Danmark. Der findes overenskomster mellem dem som er fagligt organiseret og diverse virksomheder, men det er frivillige aftaler, som langt fra altid dækker alle inden for en given branche. Og netop på lavtlønsområderne er den faglige organisering, og overenskomsternes dækningsgrad, ret lav. Det betyder, at det er overførselsindkomsternes størrelse, som lægger bunden for, hvad folk mindst vil arbejde for. Populært siges det således også, at overførselsindkomsterne fungerer som uofficiel mindsteløn. I praksis betyder det altså, at de laveste lønninger til folk, som kan modtage hjælp fra den danske stat, er det stykke højere end overførselsindkomsterne, som rent økonomisk gør det lidt attraktivt at tage et arbejde.

Det vil med andre ord sige, at størrelsen på de laveste lønninger er afhængig af størrelsen på de sociale ydelser!

Lavere overførsler medfører lavere løn på arbejde

Sammenhængen mellem overførsler og lav løn betyder, at hvis du prøver at øge forskellen, via en nedsat ydelse eller et øget beskæftigelsesfradrag, så kan arbejdsgiverne besætte nye job til en tilsvarende lavere løn. Fordi der nu skal tilsvarende mindre løn til at gøre det økonomisk attraktivt at arbejde. Og i takt med, at stadig flere lavtlønnede ansættes billigere – og følgelig bliver fattigere end tidligere – mindskes ironisk nok den øgede forskel, som politikerne ønskede at skabe mellem overførsler og lav løn.

Overførselsindkomstmodtagerne og de lavestlønnede har fælles interesser

Det er, altså i virkeligheden arbejdsgivernes og ikke de lavestlønnedes interesser, politikerne varetager, når de forringer overførselsindkomsterne. Tværtimod medfører det over tid, at de lavestlønnede også bliver fattigere.

Men interessant nok virker sammenhængen mellem overførsler og lav løn selvfølgelig også omvendt! Det betyder, at desto højere overførselsindkomsterne er, desto højere løn må arbejdsgiverne betale de lavestlønnede. Det er alt sammen fakta som eksempelvis Rockwool Fondens forskning har påvist. Således skrev Torben Tranæs, forskningschef for Rockwool Fonden, sidste år i et debatindlæg i Berlingske:

”Mens kontanthjælpen fastsættes af Folketinget, så bestemmes lønningerne på arbejdsmarkedet. Det lovgiver vi ikke om. Men lovgivningen påvirker lønnen. Sættes kontanthjælpen ned, falder de laveste lønninger, og sættes kontanthjælpen op, stiger lønningerne. Det kan tage tid, men det vil ske.” (2)

Højere overførselsindkomster skaber altså ganske indiskutabelt også en højere levestandard for de fattigste arbejdende! Dertil kommer, at det ofte er de mange lavtlønnede, som er i størst risiko for selv at miste arbejdet og i stedet skulle leve på lavere ydelser.

Derfor er det enormt vigtigt, at vi lavtlønsarbejdere og overførselsmodtagere erkender vores skæbnefællesskab, vores fælles interesser, og ikke lader os narre af hverken blå, lyseblå eller falmede ”røde” politikere, der prøver at spille os ud mod hinanden.

Kilder:

  1. Beskæftigelsesministeriets beregninger på Familietypemodellen fra oktober 2015.
  2. http://www.b.dk/kommentarer/positivt-at-kontanthjaelp-og-lav-loen-ligger-taet

(Artiklen er første gang bragt på ugh.uhdanmark.dk. Grafikken er af Esben Søvang Maaløe)



Emner: