Velkommen – men på lige vilkår

Enhedslisten afviser snakken om “velfærdsturisme”. Kronik af Christian Juhl og Finn Sørensen

Christian Juhl 133

Det er ikke østarbejderne der er problemet, men de danske virksomheder der helst vil have billig udenlandsk arbejdskraft. Problemet er også EU-reglerne om fri bevægelighed, som forhindrer, at udlændinge arbejder her i landet på lige vilkår.

Debatten om østarbejdernes adgang til danske velfærdsydelser bliver mere og mere skinger, i takt med at EU´s indblanding i velfærdspolitikken bliver stadig mere tydelig. De borgerlige partier snakker om “velfærdsturisme”, selvom der ikke er belæg for, at østarbejderne trækker mere på danske velfærdsydelser, end danskerne selv gør. Enhedslisten tager skarpt afstand fra disse forsøg på at lægge de udenlandske arbejdere for had. Det er ikke østarbejderne, der er problemet.

Problemet er de danske virksomheder, der hellere vil importere billig arbejdskraft, end ansætte nogle af de mange arbejdsløse, vi har i forvejen. 3F har for nylig påvist, at virksomhederne i de brancher, der har hyret flest østarbejdere, samtidig har fyret danskere i stor stil. Det sker især i byggeri, transport, landbrug, skovbrug, gartneri og rengøring. De seneste fire år har danske virksomheder i alt ansat ca. 38.000 flere østarbejdere, mens de i samme periode har fyret ca. 170.000 danskere (Se 3F Fagbladet 20. marts 2014).

Problemet er også EU´s regler om “fri bevægelighed”, der forhindrer os i at sikre, at udlændinge arbejder her i landet på lige vilkår. EU’s regler forbyder os nemlig, at stille krav om at udenlandsk arbejdskraft skal have de samme vilkår, som deres danske kolleger. Domstolen har begrænset konfliktretten over for udstationerende virksomheder. Nu er turen komme til velfærdsydelserne, hvor EU blander sig på livet løs. Det gælder for eks. reglerne om børnecheck og børnetilskud, hvor EU har dikteret, at de skal udbetales selv om børnene befinder sig i hjemlandet, hvilket kan misbruges af danske virksomheder til at give en lavere løn til udlændinge. Det gælder også optjening af dagpengeret, som en vandrende arbejdstager kan opnå efter 3 mdrs. medlemskab af en A-kasse, hvor en her boende skal præstere 12 mdrs. medlemskab. Måske vil Domstolen oven i købet forlange, at 3 mdrs. reglen fjernes helt. Hertil kommer en lang række andre ydelser, hvor EU-regler dikterer, hvem der skal have adgang til dem, og hvordan de udbetales.

Velkommen – men på lige vilkår

Udenlandske arbejdere skal være velkomne, men det skal være på lige vilkår: Samme rettigheder, samme pligter som her boende (til pligterne hører også at man organiserer sig i den fagforening, der tegner overenskomsten!). Alt andet er undergravende for sammenholdet imod de arbejdsgivere, der vil gøre alt for at trykke løn og arbejdsvilkår. Derfor må det også være sådan, at udlændinge, der betaler skat her i landet, skal have adgang til danske velfærdsydelser på lige fod med alle andre. Det skal ikke være betinget af, hvor længe man har været her. For at sætte fokus på princippet om lige vilkår, har Enhedslisten fremsat en række forslag, der er til behandling i Folketinget i foråret 2014. Det drejer sig om følgende:

– Udlændinge der vil arbejde her i landet, skal have en arbejdstilladelse, som kun kan udstedes, hvis der foreligger en ansættelseskontrakt, hvoraf fremgår, at arbejdet udføres på sædvanlige danske løn- og ansættelsesvilkår. Ansættelseskontrakten skal godkendes af den fagforening, der tegner overenskomsten for det pågældende arbejde.

– Virksomheder fra andre EU-lande skal ikke betale skat her i landet, ligesom de kan medbringe egne ansatte på hjemlandets løn- og ansættelsesvikår. Det er en urimelig konkurrencefordel, som Enhedslisten foreslår afskaffet. Der skal være fair konkurrence.

– Børnecheck og børnetilskud skal ikke være betinget af, hvor længe man har opholdt sig her i landet. Dermed afskaffer vi den diskrimination af danske og udenlandske statsborgere, som blev indført af VKO i 2010. Men vi skal gennemføre det, som hele tiden har stået i loven, nemlig at det med enkelte undtagelser (herunder for dem, der allerede har erhvervet retten til børnecheck) er en forudsætning, at børnene opholder sig her i landet.

– Vandrende arbejdstagere kan opnå dagpengeret efter 3 mdrs. arbejde her i landet og 3 mdrs. medlemskab af en dansk A-kasse. En herboende skal præstere 12 mdrs. arbejde og 12 mdrs. medlemskab. Det er ikke lige vilkår. Vandrende arbejdstagere skal opfylde samme krav som andre A-kassemedlemmer.

Social dumping er hovedproblemet

Hvis vi fik sat en stopper for den sociale dumping, ville debatten om udlændinges adgang til velfærdsydelser ikke behøve at være så hidsig. Det er ikke nemt at forklare, at udlændinge skal have adgang til alle sociale ydelser, og oven i købet kunne tage dem med ud af landet, samtidig med at der i mange brancher systematisk fyres danskere, og ansættes udlændinge på ringere vilkår. Samtidig skæres der ned på velfærden over en kam, især over for arbejdsløse og andre udsatte grupper. Derfor er det så vigtigt, at forstærke den gode indsats mod social dumping, som regeringen og Enhedslisten har iværksat. Derfor har vi også givet regeringen et godt tilbud. Vi kan stemme for regeringens lovforslag om børnechecken, hvis den vil være med til en markant styrkelse af indsatsen mod social dumping. Det tilbud har regeringen indtil nu ikke villet tage imod.

Lev op til jeres løfter

Det bliver spændende at se, hvad folketingets partier siger til vores forskellige forslag om lige vilkår. Alle på nær DF har afvist vores forslag om børnechecken, med henvisning til at det er i strid med EU-retten. Besynderligt! De samme partier har ved den ene folkeafstemning efter den anden bedyret, at vi selv bestemmer over social- og arbejdsmarkedspolitikken. Nu har de chancen for at leve op til det, men så vil de ikke. Men det er nødvendigt at udfordre EU. Situationen har nok aldrig været mere gunstig. Diskussionen presser sig på i flere medlemslande om, at det er gået for vidt med den “fri bevægelighed”, når landene ikke selv kan bestemme over deres velfærd og udsættes for social dumping.

Spørg befolkningen

Indtil videre må vi konkludere at ja-partierne – fra Venstre til SF – ikke ønsker at udfordre EU. De samme partier har afvist Enhedslistens forslag om et “velfærdsforbehold”, som skal slå fast, at Danmark ikke er omfattet af EU´s social- og arbejdsmarkedspolitik. Bortset fra SF, har de også afvist at kæmpe for den europæiske fagbevægelses krav om en social protokol, som kan sikre, at de faglige og sociale rettigheder ikke bliver trådt under fode af reglerne om fri bevægelighed.

Hvad er der så tilbage, hvis disse partier vil have bare en lille smule troværdighed i behold? Der er vel kun det tilbage, at spørge den danske befolkning, om den ønsker at være medlem af EU på de betingelser, når det nu viser sig, at de lyserøde løfter om at “vi bestemmer selv” ikke holder vand. Det tør de nok heller ikke – endnu, da. Men på et tidspunkt vil de være nødt til det. Selv socialdemokraterne er ved at indse, at lovsang til den fri bevægelighed ikke er nok til at overdøve den voksende utilfredshed med EU´s indblanding i vores velfærd og arbejdsmarked. Det giver et lille håb om, at vi på et tidspunkt kan få en reel diskussion om fordele og ulemper, og hvad der skal til for at sikre, at det er den danske befolkning der bestemmer.

Finn Sørensen
MF Enhedslisten
Ordfører for indsats mod social dumping og EU´s arbejdsmarkedspolitik

Christian Juhl
MF Enhedslisten
Arbejdsmarkedsordfører og kandidat for Folkebevægelsen mod EU



Emner: