Charlotte Kold

Jeg er 29 år gammel, uddannet socialpædagog og har en professionsbachelor i entrepreneurship. Gift med Kasper, som jeg har Ea på knapt to år sammen med. Vi bor med tre andre børnefamilier i det økologiske bofællesskab Møllegarden, som er beliggende mellem Resenbro og Gødvad.

Jeg arbejder  i Mentalt Sundhedscenter her i Silkeborg. Det er en nystartet socialøkonomisk virksomhed. Mit arbejde går med projektledelse  og forretningsudvikling og med samarbejde  med personer med egen erfaring med psykisk sygdom. Vores fælles mission er at udvikle nye forebyggende tilbud målrettet unge. Jeg har været medlem af Enhedslisten siden min studietid  i Aarhus. Tiden bød pa en del aktivisme og demonstrationer i ind- og udland. Derudover har jeg været meget engageret i studiepolitik, fagbevægelsen og frivilligt arbejde i forskellige sociale organisationer.

Mit hjerte banker for socialt udsatte, børn og unge og for miljøet. Fremtidens arbejdsmarked bevæger sig i en retning af samskabelse, og her er det essentielt, at folkets erfaringer anerkendes som mulige kompetencer. Dermed står vi med ansvaret for at skabe rammerne for et fleksibelt arbejdsmarked.

Som byrådsmedlem  vii jeg være med til at trække gennemsnitsalderen ned og dermed bidrage med nye perspektiver. Jeg vil gerne arbejde aktivt for at vise fanen i forhold  til, at også mødre i småbørnsfamilier også har en plads i den politiske midte – lokalpolitisk.

tilbage


Mød kandidaterne

Nu kan du læse præsentationer af vores fem spidskandidater til byrådsvalget i november.
Du finder dem her

Emner: