Et godt børneliv

Et godt børneliv forstår vi, som at børn trives, udvikles og oplever sig inkluderet i forskellige fællesskaber.
Inklusion har været et af de mest omtalte temaer og mål i børns liv igennem de senere år. Men når vi ser på den politiske virkelighed, igennem samme periode, kan vi komme i tvivl om, hvorvidt vi har samme forståelse af begrebet inklusion.
Inklusion defineres af forsknings- og udviklingsteoretikere som:
Det enkelte menneskes mulighed for at være en del af et ligeværdigt fællesskab på en måde som opleves både autentisk og reel. Dette forudsætter, at børnene – og især børn i vanskeligheder, har brug for stabile og veluddannede voksne, der kan støtte og guide dem ind i fællesskaberne.

Tidlig indsats ved vi, betaler sig. Nobelpristager James Heckman har dokumenteret, at en investering i pædagogisk indsats tidligt i barnets liv, er en langt bedre investering end det alene at investere i forældrenes forsørgelsesgrundlag.
Ved at bruge penge på en pædagogisk indsats tidligt i børns liv mindsker man risikoen for, at børnene senere har brug for støtte af forskellig art og rent faktisk bliver i stand til at klare sig selv og få et godt liv. Den læring, som Heckman peger på, handler ikke om, at børnene skal lære ABC og matematik. Det er først og fremmest de sociale færdigheder, som er afgørende for børnenes videre livsbane. Vi har i 2017 fra Byrådets side sat midler af forebyggelse af senere sociale udfordringer ud fra Heckmans forskning, og det glæder vi os i Enhedslisten til at se effekterne af.

Bedre normeringer på dagtilbud og i skoler

Vi skal investere endnu mere i bedre normeringer i Silkeborg Kommune, både på dagtilbudsområdet og på skoleområdet.
Målet for Enhedslisten er, at vi i løbet af så få år som muligt minimum er på landsgennemsnittet, hvad angår ressourcer til områderne. I dag ligger vi tæt på bunden ift. landsgennemsnittet på skoleområdet, og på dagtilbudsområdet ligger i den dårligste halvdel.
Personalenormeringerne skal være sådan, at der kan gives varierede tilbud – afhængig af børnenes alder, udvikling og behov. Gode personalenormeringer giver mulighed for større opmærksomhed på det enkelte barn og dermed mulighed for, at eventuelle udfordringer kan tages i opløbet, jævnfør James Heckmans forskning. Specialpædagogisk indsats er f.eks. dyre løsninger på ofte store udfordringer, som kan reduceres med tidligere opmærksomhed og indsats. Opmærksomhed og indsats kræver dog personale.
Vi anerkender i Enhedslisten, at besparelserne de senere år ikke har ramt dagtilbud og skoler i så høj grad som andre områder, men det ændrer ikke på, at normeringerne i dagtilbuddene i Silkeborg Kommune er reduceret med 17 % for vuggestuerne og 23 % for børnehaverne siden kommunalreformen i 2007. Det er sket, selvom etablering af ny ledelsesstruktur blev iværksat for blandt andet at skabe flere ressourcer til børnene. Der opleves et så stort et arbejdspres på personalet, at den grundlæggende pædagogiske omsorg for børnene er truet.
Samtidig har vi med de høje klassekvotienter i Silkeborg Kommune også forholdsvis mange børn og unge pr. lærer/pædagog i skolerne. Enhedslisten ønsker loftet på klassekvotienten sat ned til 24 mod nu 28, så der bliver mere tid til den enkelte elev. Og samtidig skal vi genoprette lærernes muligheder for forberedelse, så vi ikke fortsætter med stramme arbejdstidsregler, som folkeskolereformen førte med sig.
At normeringerne er faldende har en række negative konsekvenser for vores børn og ansatte, som der er tydelig dokumentation af på dagtilbudsområdet.
BUPL gennemførte i februar-marts 2017 f.eks. en undersøgelse af pædagogers forhold, med bl.a. følgende nedslående resultater for Silkeborg Kommune:

  • 56% oplever at være alene med en større børnegruppe i mere end en halv time. Børnegruppen var her i gennemsnit på 18 børn
  • 37 % har inden for det seneste år stået i en situation, hvor de oplevede, at det var uforsvarligt eller decideret farligt, at de var alene med den samlede børnegruppe
  • 65 % svarer, at de dagligt eller flere gange om ugen ikke har tid til nærvær til det enkelte barn på grund af personalemangel
  • 47 % svarer, at de dagligt eller flere gange ugentligt ikke er nok personale til at lave pædagogiske aktiviteter med mindre grupper børn
  • 23 % svarer, at de dagligt eller flere gange ugentligt er nødt til at aflyse sprogaktiviteter på grund af personalemangel

Forældrenævn Silkeborgs undersøgelse fra 2016 viser med historier fra dagligdagen det samme billede, som tallene herover viser.

Forældrene er en vigtig ressource

Forældrene er de vigtigste personer i et barns liv.
Derfor mener vi i Enhedslisten, at vi i Silkeborg Kommune systematisk skal arbejde med, hvordan forældresamarbejdet udvikles, så forældre inddrages i barnets liv i de offentlige institutioner på måder, der giver mening for alle parter: barnet, forældrene og fagpersoner. Der er udarbejdet gode samarbejdsmodeller på både dagtilbuds- og skoleområdet, men modellerne kan hele tiden udvikles videre i henhold til nyeste viden og erfaringer. Og så må vi gerne gøre mere for, at samarbejdsmodellerne lever mere i praksis end på papir.
At arbejde med forældresamarbejdet kræver også personaletid, hvilket er endnu et argument for bedre normeringer på børne- og ungeområdet. Det er en fælles udfordring for forældre og fagpersoner at skabe mest mulig trivsel, sociale kompetencer og læring for vores børn og unge.
Forældrene er en ressource i folkeskolen, som i samarbejde med lærerne skal sikre børnene en god skolegang. Det er derfor vigtigt, at lærerne får den nødvendige tid, så et godt forældresamarbejde kan udvikles til glæde for alle parter.
Skolebestyrelser, institutionsbestyrelser, forældreråd og andre formaliserede forældresamarbejder skal tages alvorligt, og ligesom med eleverne synes vi, at det er godt, at de forældrevalgte i skolebestyrelserne og i dagtilbuddene har samlet sig på tværs af kommunen. Der skal afsættes den fornødne økonomi til, at dette samarbejde på tværs kan udvikles, inkl. til dækning af uddannelse af de forældrevalgte.

Også lærere og pædagoger skal lære

Det pædagogiske personale skal sikres efteruddannelse, så de kan leve op til de ændringer, der til stadighed sker i dagtilbud og i folkeskolen.
De skal i dag kunne håndtere en høj grad af forskellighed, skal kunne arbejde med inklusion, skal kunne udvikle børns sprogkompetencer, skal kunne etablere lærende fællesskaber, der hvor det giver mest optimal læring. Samtidig skal personalet også have tid til at tilgodese den enkelte elev, der hvor det er nødvendigt. At kunne være i den form for kompleksitet, kræver konstant uddannelse og træning af nye kompetencer. Og selvfølgelig med fuld vikardækning, når de fastansatte efteruddannes.

Billigere dagtilbud

Vi ønsker i Enhedslisten, at børnepasning skal være ”gratis” – dvs. betalt over skatterne. Under alle omstændigheder mener vi, at forældrebetalingen skal sættes ned.
Med priser fra 2605 kr. til 3380 kr. om måneden (uden kost) for vuggestuebørn, 2720 kr. for en dagplejeplads, 1295 kr. til 1760 kr. for børnehavebørn og op til 1675 kr. for en heldags SFO-plads er det alt for dyrt at få passet sine børn i Silkeborg Kommune.
Det må ikke blive et parameter, når familier flytter til kommunen, at priserne i vores dagtilbud ikke kan matche nabokommunernes priser.

Dagtilbud skal være, hvor børnene bor

Befolkningssammensætningen rundt omkring i kommunen ændrer sig over tid, og så skal kommunens tilbud tilpasses.
Det betyder, at vi i Enhedslisten har været med til at nedlægge børnehuse i Alderslyst og Them, fordi børnetallet falder i de områder. Til gengæld har vi været med til at åbne en ny, længe ventet institution i Funder. Sådan må udviklingen være, også selv om forældrene i de institutioner, der lukkes, selvfølgelig ikke synes, at det er godt.
Der er en udvikling i retning af at lukke mindre børnehuse og erstatte dem med nye eller renoverede børnehuse med 100 eller flere børn, som ligger mere centralt. Vi synes i Enhedslisten, at forældre skal kunne vælge mellem forskellige typer børnehuse, som er så lokale som muligt. Der har f.eks. i denne byrådsperiode flere gange været tale om at erstatte nuværende institutioner i Silkeborg By med nye store ”superbørnehave” med op til 250 børn. Det vil vi ikke være med til, da nyere forskning viser, at for store børnehuse med over 100 børn går det ud over børnenes trivsel, læring og udvikling.
De kommunale tilbud skal endelig være så gode, at der ikke vil være behov for at oprette eller søge private pasningstilbud. Vi mener i Enhedslisten, at børnepasning hører hjemme i kommunale eller selvejende institutioner.

Kostordningerne skal fortsat udvikles

Vi er i Enhedslisten godt tilfredse med den høje kvalitet på den kommunale kostordning i børnehaver og vuggestuer, som har betydet at forældrene kun i seks ud af 54 børnehuse har fravalgt kostordningen, selv om det trods alt koster 620 kr. om måneden. Vi så gerne, at det blev billigere eller helt gratis.
Med et engageret og veluddannet køkkenpersonale har mange institutioner nået et højt indhold af økologiske og sunde madvarer, og det skal vi videreudvikle på.
Vi håber i Enhedslisten, at vi i den kommende byrådsperiode kan få alle børnehuse i kommunen med på ordningen, og ser derfor en særligt indsats for at komme fra ca. 90 til 100 %.


Emner: