Grøn by

Enhedslisten vil arbejde for, at Silkeborg bliver en grøn by – ikke kun af navn, men også af gavn.
Der skal skabes helhed og sammenhæng i kommunens miljøpolitik. Der er glimrende visioner i kommunens vedtagne bæredygtighedsværktøj, men det benyttes ikke af hverken bygherrer, forvaltning eller Plan- Miljø- og Klimaudvalget til at højne niveauet for bæredygtigheden. Vi har gentagne gange i forbindelse med behandling af lokalplaner i byrådet påpeget de manglende ambitioner på området, men der er alt for få i byrådet med samme grønne ambitioner.

Bæredygtig udvikling i land og by

Søhøjlandet er ikke alene kønt for øjet, men er også en ressource for rent drikkevand, rigt dyreliv og gode oplevelser. Desværre kan drikkevandet forurenes, dyrenes levesteder ødelægges, og oplevelserne kan skæmmes af motorveje og højhuse. Derfor er en satsning på miljøet en satsning, der rækker langt ud over skiftende politiske modeord.
Vi skal sikre, at vores naturressourcer ikke bliver ødelagt. Vi er stærkt kritiske overfor de stort set generelle dispensationer fra skov- og søbyggelinjer, når der udarbejdes lokalplaner, men også på dette område må vi konstatere, at der er for få byrådsmedlemmer, der vil prioritere naturen. Vi vil aktivt arbejde for flere sammenhængende naturområder, sikre særlige naturtyper og landskaber og ikke mindst etablere flere bynære naturområder.
Vi har i forbindelse med vedtagelse af lokalplaner, som ligger i områder med grundvandsinteresser forsøgt at få vedtaget et forbud mod brug af pesticider. Det har desværre vist sig, at være stort set umuligt pga. af gældende lovgivning, men vi arbejder fortsat med problemstillingen lokalt og hos vores folketingspolitikere på Christiansborg. Vi ønsker et byråd, som tør udfordre grænserne, i stedet for at opgive på halvvejen,

Silkeborg Kommune skal have en arkitekturpolitik

Vi har formodentlig alle oplevet at stå et sted i en by – stor eller lille – og opleve velvære ved at befinde sig på netop det sted. Det kan være en smuk plads eller en smuk gade, hvor bygningerne er smukke og i harmoni. Bygningerne kan være meget forskellige og samtidig have noget til fælles, ikke nødvendigvis noget man umiddelbart får øje på, men der er en oplevelse af harmoni på pladsen eller i gaden. Vi har sikkert også alle oplevet ovennævnte, men hvor der er en enkelt bygning, der springer i øjnene, og som forstyrrer harmonien. Hvor den tiltrækker sig opmærksomheden, det er svært at abstrahere fra den, fordi den netop ødelægger noget, der ellers kunne være meget harmonisk. Det grimme smitter af på det smukke og harmoniske og gør det disharmonisk – og måske kan man slet ikke se det smukke i de øvrige bygninger.
Bygningen, der skaber disharmoni kunne måske ligge et andet sted, hvor den ikke ville fremstå disharmonisk. Det handler om sammenhænge. En arkitekturpolitik skal se på sammenhænge. Den skal forholde sig omgivelserne. Det er ikke smagsdommeri, men en ramme og rettesnor, der kan sikre, at vores byer – ikke kun Silkeborg, men også de alle de andre i kommunen – ikke ødelægges af bygninger, som kunne være undgået, hvis der var skelet til sammenhænge.
Silkeborg, som kommunens største by, priser vi for dens smukke beliggenhed. Men byen i sig selv er knap så smuk. Men der er elementer, som er smukke.
Men det handler ikke alene om, hvordan bygninger spiller sammen med hinanden, det handler også om, hvordan de spiller sammen med naturen. Naturen er vores aktiv, og en bygning, der hverken spiller sammen med omkringliggende bygninger eller naturen, kan være ødelæggende for den samlede oplevelse, når man befinder sig et givet sted.
En arkitekturpolitik bliver ikke til bag et skrivebord, men i aktivt samspil mellem planafdeling og byens borgere. Det vil vi arbejde for.
Der har flere gange og senest i forbindelse med oplægget til en ny kommuneplan været drøftet byggeri på 6-9 etager. Et byggeri, der rejser sig over de omkringliggende bygninger, påvirker ikke bare naboer, men kan påvirke og forandre hele områdets udtryk. Derfor er det ikke bare en sag for naboer, men en sag for alle borgere. Vi ønsker derfor de nugældende rammer med byggeri i max. fem etager fastholdt, indtil vi har vedtaget en arkitekturpolitik.

Bæredygtigt byggeri

I støttet byggeri og i kommunens eget byggeri skal der bruges miljørigtige materialer, som i størst muligt omfang kan genbruges. Ved nedrivning af eksisterende kommunalt byggeri skal det altid undersøges, om byggematerialerne kan genbruges. Nye kommunale bygninger skal opføres med bæredygtige materiale og således, at mest muligt vil kunne genbruges, hvis bygningen på et senere tidspunkt skal fjernes igen. Silkeborg Kommune skal fremtidssikre nye boliger og stille krav om, at der ved alt nybyggeri skal bruges regnvand til at skylle toiletter, til havevanding, bilvask og til tøjvask.
Boligerne i de ældre ejendomme skal gøres tidssvarende. Der skal værnes om gamle bygninger, og sikres, at bygninger, der er værd at bevare, ikke bliver revet ned. I stedet skal de restaureres.
Det kommunale bæredygtighedsværktøj skal i forbindelse med udarbejdelse af lokalplaner bruges aktivt til at gå i dialog med private bygherre for at sikre størst mulig bæredygtighed. Her har Plan- Miljø- og Klimaudvalget i indeværende byrådsperiode været alt for uambitiøse.
Det har længe været det nuværende byrådsflertals ambition at skabe byfortætning i Silkeborg. Det skal ske ved massivt boligbyggeri i midtbyen. Ikke mindst er begejstringen for højhuse stor. Der er også så stor begejstring for planerne om et butikscenter, at byrådet har foræret bygherren 33 mio. kr. til at bygge en parkeringskælder og vil bruge knap 100 mio. kr. på Nordskovvej for at lette adgangen.
Den massive byfortætning medfører et øget trafikpres i en bymidte, hvor tilgængeligheden i forvejen er handicappet af de søer, som vi ellers alle er så glade for.
I Enhedslisten vil vi gerne give folk mulighed for at bo, hvor de gerne vil, men ikke for enhver pris. Byudviklingen skal ske over hele kommunen.

Energi- og varmeforsyning

Den kollektive el- og varmeforsyning skal baseres på en mangfoldighed af vedvarende energikilder.
Vi er meget tilfredse med etableringen af det store solfangeranlæg ved Sejling og solcelleanlægget ved Fårvang, og vi ønsker en yderligere udbygning af vedvarende energi, også gerne med vindmøller. Der er besluttet opsætning af vindmøller i den østlige ende af kommunen ved Hårup. Der er yderligere udpeget områder i kommuneplanen til opsætning af vindmøller, men protester fra de nærmestboende fik udsat beslutningen, indtil der foreligger en redegørelse fra Sundhedsstyrelsen om eventuelle sundhedsrisici som følge af vindmøllestøj. Det er vores opfattelse, at så snart denne redegørelse foreligger, skal sagen om etablering af vindmøller igen på dagsordenen.
I forbindelse med etablering af nye boligområder ønsker vi kollektiv varmeforsyning til de huse, der ikke er bygget som 0-energihuse. Det kan være tilslutning til fjernvarmenettet, men alternativt etablering af et fælles jordvarmeanlæg/kold fjernvarme, som der aktuelt er forsøg med i Balle.
Silkeborg er udpeget som et af de mest lovende områder for geotermi, altså jordvarme, som hentes op fra dybtliggende lag med vand, som er opvarmet af jordens indre varme. Vi ønsker, at det undersøges, om det er en realistisk mulighed. I første omgang skal Silkeborg Kommune søge samarbejde med andre kommuner, som har lignende muligheder.
De planer, som Silkeborg Forsyning har om evt. etablering af et biogasanlæg ved siden af det nuværende varmeværk, kan vi kun støtte, hvis der bliver tale om at bruge dansk biomasse – dog ikke produkter, der egner sig til fødevarer.
Vi ser gerne et biogasanlæg eller flere i Silkeborg Kommune, men ikke for enhver pris. De fleste biogasanlæg er opført for at hjælpe svinebønderne af med deres overskud af gylle. Vi vil ikke støtte den danske overproduktion af svin på den måde. Men der er enorme mængder af organisk affald fra husholdningerne, som skal genanvendes bæredygtigt i stedet for at brændes i store forbrændingsanlæg.


Emner: