Kollektiv trafik og cyklisme

Silkeborg kaldes for bilernes by, og det har Silkeborg Kommune gennem alt for mange år taget alt for bogstaveligt – til stor skade for naturen og miljøet. Byfortætningen i Silkeborg by, som dels har fundet sted, og som øges markant med byggeriet på Søtorvet og højhuset ved Papirfabrikken, bidrager ligeledes til øget bilisme i kommunens største by.

Kommunens trafikpolitik har alt for længe bestået i at lægge sig fladt på maven for den voksende privatbilisme. I de kommunale budgetter har der gennem snart flere år været afsat penge til anlæggelse af Nordskovvejen og forlængelse af Drewsensvej mod vest. Der har været mange lokale protester, og flere har peget på, at en beslutning om at anlægge flere veje skulle afvente motorvejens åbning, for at se, hvordan trafikken herefter udvikler sig. Nu er motorvejen åbnet og efter et år, kan der tages bestik af situationen. Men uanset hvordan trafikken har udviklet sig efter motorvejens åbning, mener vi ikke Nordskovvejen eller forlængelsen af Drewsensvej skal gennemføres.
Når man skaber bedre betingelser for bilister stiger antallet af bilister. Det kan man f.eks. se efter åbningen af Silkeborgmotorvejen, hvor trafikken hurtigt oversteg alle forventninger.
Vi ser hellere, at der tages initiativer til at begrænse biltrafikken i Silkeborg by frem for at gøre det lettere for bilerne. Cirka 40 % af biltrafikken i byerne er ture på under 2,5 km – ture som lige så godt kunne køres på cykel. Derfor skal de bløde trafikanters vilkår og sikkerhed forbedres markant. Vi ønsker at cyklister forkæles med cykelstier og sivegader for cyklister, som f.eks. Smedebakken i Silkeborg. Hele området omkring Campus Bindslevs Plads skal omdannes til ”sivegader” eller på anden vis indrettes efter fodgængeres og cyklisters behov.. Der er etableret en hel del cykelstier i denne byrådsperiode, og selvom mange ikke kan lide ’2 minus 1- veje’ har de vist sig at være en fordel for cyklisterne, idet hastigheden nedsættes på disse veje, og det er trods alt bedre end ingenting.

CO2-reducerende initiativer

Der skal sættes CO2-reducerende initiativer i gang som for eksempel park and ride, busbaner, delebiler og samkørselsordninger, ligesom der skal tilbydes bycykler som de kendes fra Århus og København. Etablering af aflåselige cykelparkeringspladser ved P-pladserne ved motorvejen, kan lokke nogle af pendlerne til at stille bilen udenfor byen og tage cyklen det sidste stykke vej til arbejde. Når man i Roskilde kan lave en lokalplan for et etageboligbyggeri, hvori der er en klausul om at beboerne skal være med i en delebilsordning, kan vi selvfølgelig også gøre det i Silkeborg. Det vil mindske biltrafikken og reducere det areal, der ellers skal bruges på P-pladser.
Vi skal lave mange flere forsøg med stilleveje i boligområder for eksempel ved at plante træer i gaden, opsætte blomsterkummer og stoppe for gennemkørsel for biler og maskiner.
Vi vil arbejde for, at den kollektive trafik bliver væsentligt forbedret og at fremkommeligheden for busser sikres, som det f.eks. er sket på Christian d. 8. Vej. Billetpriserne på offentlig transport skal nedsættes og gerne helt afskaffes, som man har gjort det i Ikast. Den offentlige trafik skal være tilgængelig og tilstrækkelig for alle borgere, uanset alder eller bopæl.

Men der er også andre nye og spændende muligheder for at tilgodese borgerne i de mindre lokalsamfund med kollektiv trafik end de ordinære busruter. I Sønderborg Kommune har man gennemført forøg med at stille bil og/eller minibus til rådighed for mindre lokalsamfund, for på den måde at afhjælpe behovet for kollektiv transport og dermed slå flere fluer med et smæk: Dels reducere behovet for at nogle familier køber bil nr. 2 og dermed samtidig gøre det lettere og mere attraktivt at bosætte sig i de mindre bysamfund. Vi ser gerne, at vi i samarbejde med et par lokalråd kan etablere lignende forsøg her i kommunen.

Parkering

I bymæssig bebyggelse ønsker vi bilerne væk fra jordoverfladen. Der skal etableres parkeringskældre, hvor det er teknisk muligt, også selv om det det fordyrer et evt. nybyggeri.
Etablering af privatejede parkeringskældre er skatteborgerne uvedkommende. At Silkeborg Kommune forærede A. Enggaard 33 mio. kr. til at bygge en parkeringskælder under torvet i Silkeborg var en skandale, og må ikke gentage sig.
Der skal ikke være flere parkeringspladser, end der er behov for, men parkeringsnormen, som styrer hvor mange parkeringspladser, der skal være i forhold til antal m2 boliger, arbejdspladser og forretninger, skal være tilpasset de enkelte områder. F.eks. skal Silkeborg bymidte ikke regnes som et område, hvor parkeringspladser i den vestlige ende af gågadesystemet regnes med i behovet omkring Papirfabrikken og Søtorvet.
Vi ser gerne, at parkeringspladserne ved Silkeborg Langsø nedenfor Jyske Bank omdannes til rekreativt område med søbad. Jo hurtigere, jo bedre.
Vi vil ikke fjerne parkeringsafgiften på de centrale parkeringspladser i Silkeborg. Det vil kun betyde, at midtbyen sander til i langtidsparkerede biler. Men der skal være rimelige vilkår for beboerne i områderne.

Gudenåen

Der er skrevet spalte op og spalte ned i Midtjyllands Avis om det meget vand i Gudenåen, de problemer, det lejlighedsvis afføder, og ikke mindst grødeskæring eller mangel på samme. Traditionelt har problemerne med høj vandstand begrænset sig til vintermånederne, men f.eks. i 2016, var der sommeren igennem også problemer med stærkt forhøjet vandstand. Der er flere årsager til de stigende vandmængder i Gudenåen. Dels har vi som følge af de generelle klimaændringer fået flere årlige begivenheder med ekstrem-regn, hvilket betyder at vandmængden stiger voldsomt i hastigt tempo både pga. af selve nedbøren, men også fordi flere og flere arealer er asfalterede eller brolagte og forhindrer vandet i at sive ned. En anden årsag er tidligere tiders iver efter at dræne engarealer lang med Gudenåen. Ud over at lede vandet hurtigt fra marker til Gudenåen, har det haft som konsekvens, at jorden har sat sig – den er sunket sammen og dermed er det ikke kun stigende vandstand men også faldende højde på mange af arealerne langs Gudenåen, der får problemet til at synes markant større. Når grøden er blevet et problem skyldes det bl.a. at vandremuslingen har gjort sit indtog i Gudenåen. Muslingen renser vandet så effektivt, at lyset trænger ned til bunden, og det giver god vækst til vandplanterne. Særlig én planteart vokser meget hurtigt, Pindsvineknop, og når der er meget grøde i vandet, løber vandet langsommere, og det har fået haveejere og lodsejere langs Gudenåen til at kræve grødeskæring i stigende omfang. Desværre løser det ikke problemet, men er på sigt med til at forstærke problemet. Efter en grødeskæring vokser Pindsvineknop hurtigt op igen mens de langsomt voksende arter får sværere og sværere ved at klare sig i konkurrencen. Sagkundskaben siger, at genvækst efter en grødeskæring sker på 2,5 – 4 uger – hurtigst, hvor Pindsvineknop er den mest fremtrædende plante. Det er således ingen løsning på langt sigt, at skære grøde oftere og i bredere rende, til gengæld forringer det biodiversiteten i Gudenåen, og den er vi forpligtet til at sikre ifølge et EU-habitatsdirektiv.
Vi ser kun den løsning, at kommunerne langs Gudenåen i fællesskab søger at indgå aftaler med nogle af lodsejerne af arealerne langs Gudenåen og benytter disse arealer til at oversvømme, når der er behov for det. Nogle af arealerne vil også kunne tilplantes med vækster, der kan holde på noget af vandet i kraft af deres rodsystemer.

Vandforsyning

Uanset hvilket syn man har på landbrugsdrift, kommer ingen uden om, at økologisk jordbrug, er det mest skånsomme overfor miljø og natur og fremmer biodiversiteten. Enhedslisten vil gerne have at vi omlægger al landsbrugsdrift til økologisk eller biodynamisk drift, og vi ser gerne, at Silkeborg sætter sig i spidsen for en sådan omlægning. De kommunale arealer er blevet giftfrie, men vi ser gerne, at nye lokalplanområder også kan klausuleres som giftfrie områder.
Silkeborg Kommune skal derfor arbejde aktivt for at gøre det muligt at forbyde brug af sprøjtegifte i såvel nye lokalplaner som eksisterende boligområder.


Emner: