Uddannelse til livet

Skolen er ikke uddannelse for livet, men til livet.
Det er vigtigt, at skolen er med til at give børnene en god ballast, så de kan tackle alle livets sider. Skolen skal skabe borgere i et demokratisk samfund. Børnene og de unge skal blive ”livsduelige”, og her er skolen yderst væsentlig.
Viden, færdigheder og forberedelse til arbejdslivet er én vigtig dimension, men ligeså vigtigt er det, at skolerne udvikler elevernes selvværd, handlekraft og evner til samarbejde. Folkeskolens pædagogik og fysiske rammer skal være med til at tilføre eleverne disse evner. Det kræver flere ressourcer og kvalificerede lærere og øvrigt personale at åbne skolen, at prioritere kreativitet og styrke demokratiet.

Vi vil i Enhedslisten have en skole, hvor alle får lige muligheder, og hvor alle udfordres og udvikles fagligt og socialt. En skole med respekt og tolerance i forhold til etnisk og kulturel forskellighed.
Eleverne skal have gode muligheder for at organisere sig i elevforeninger på tværs af skolerne, og vi skal derfor fortsat bakke op om det tværkommunale fælleselevråd, men lade eleverne selv udfylde rammerne.

Folkeskolereformen

Folkeskolen har gennem de sidste mange år været ramt af et utal af reformer. Først kom reformen af specialundervisningsområdet og satte fokus på inklusion, så kom Folkeskolereformen og reformen af lærernes arbejdstid, så reformen af skolestrukturen lokalt og sidst læringsplatformene, der som en del af det såkaldte brugerportalsinitiativ, er en del af en større digitaliseringsreform.
Hver reform har fejet tidligere reformers mål og arbejde af banen, konkret har arbejdet med læringsplatforme flere steder fortrængt planer for arbejdet med folkeskolereformens elementer, uden at læreren har fået en oplevelse af at stå med et brugbart og færdigt resultat fra et tidligere projekt.
Svarene i en undersøgelse om inklusion i Silkeborg lægger sig tæt op ad konklusionerne i Alexandra-instituttets rapport: ”Alene med børnene i centrum”.
Langt de fleste peger på, at økonomien er problematisk. Der mangler hænder i klasseværelserne, der er ikke ressourcepersoner alle steder, muligheden for at få sparring og støtte kan være vanskelig, ledelsens handlemuligheder er begrænsede samt muligheden for efter- og videreuddannelse er lille. Lærerne mangler indholdsdiskussioner, mål og retning og ikke mindst; mulighed for at kunne lykkes med opgaven.
Folkeskolereformen indeholder mange positive elementer, men specielt de lange skoledage har været en torn i øjet for alle parthavere. Derfor mener vi, at beslutningen om skoledagens længde skal overlades til den enkelte kommunalbestyrelse, så kommunerne fortsat skal bevilge skolerne økonomi svarende til det timetal, der er afsat i folkeskolelovens paragraf 14 b, men hvor kommunalbestyrelsen kan vælge at reducere det faktiske undervisningstimetal. De sparede midler skal anvendes til at udvide lærernes tid til forberedelse og andre opgaver og til at udvide åbningstiderne i fritidsordninger og klubber, så disse kan åbnes tidligere, når skoledagen for de mindste elever afkortes.
En udvidelse af lærernes undervisningstimetal var således en økonomisk forudsætning for folkeskolereformen, og konsekvensen heraf var en afkortning af lærernes tid til forberedelse af undervisningen. Denne forringelse har uundgåeligt haft en negativ indvirkning på undervisningens kvalitet og har medført, at også mange lærere har fravalgt folkeskolen.
Silkeborg Kommune skal have ros for meget hurtigt at indgå en lokal arbejdstidsaftale med Silkeborg Lærerforening. En aftale, som mange andre kommuner kigger til med slet skjult misundelse og inspiration. Det ændrer dog ikke ved, at undervisningstimetallet også her er skruet gevaldigt i vejret.
Vi støtter i Enhedslisten princippet om Den åbne skole, hvor skolen inddrager sin omverden. Det kan være Den kreative Skole, lokalsamfundet, erhvervslivet, idrætsforeninger, virksomheder eller museer. Men det kræver ekstra resurser for skolerne – specielt skoler uden for Silkeborg bymidte.
Endelig er vi i Enhedslisten varme fortalere for, at der genindføres Pædagogiske Råd på samtlige skoler, således at fagpersonalet kan komme til orde uafhængigt af den enkelte skoleleders velvilje.

Skolernes fysiske rammer skal passe til nutidens opgaver

Renoveringen og vedligeholdelsen af kommunens skoler halter bagefter. Der er ikke afsat penge nok. Det gælder f.eks. ventilation, hvor der først sker noget, når Arbejdstilsynet vifter med et påbud. Men det er ikke nok, at bygningerne lever op til klimaskærm, ventilation mm. De fleste skoler i kommunen er bygget til en hel anden tids pædagogik.
Thorning Skole har været igennem en gennemgribende renovering, Kjellerup Skole renoveres for 54 mio. kr., og det har vist sig, at Dybkærskolen er for dårlig til at sætte i stand, så der skal findes 150 mio. til at bygge en ny skole. En dyr, men nødvendig beslutning. Men der er flere skoler, der skal have en tilsvarende omgang. Der skal være fleksible læringsrum og plads til bevægelse. Der skal være stamlokaler, grupperum og samtalerum. Eleverne tilbringer mange timer i skolerne og har krav på gode arbejdsforhold, både med hensyn til lys, indeklima, akustik og æstetik.
Vi vil i Enhedslisten hellere bruge penge på skoler til de mange end på prestigebyggerier til de få.

Langtidsplan for skoleområdet

Vi har i Silkeborg Kommune været igennem en omfattende skolestrukturproces i den forløbne byrådsperiode, hvor flertallet i Børne- og Ungeudvalget lagde ud med et drastisk forslag om at samle kommunens 27 skoler i ni skolefællesskaber.
Et af formålene med skolefællesskaberne var at få frigivet ressourcer ved at reducere antallet af klasser med få elever og i stedet give friere muligheder i et skolefællesskab til at samle eleverne på tværs af skolerne i fællesskabet i større og økonomisk mere rentable klasser. De frigivne ressourcer kunne så bruges til flere to-lærerordninger og andre gode tiltag.
Enhedslisten støttede formålet men ikke forslaget, da vi ikke mente, det reelt ville frigive ressourcer til bedre undervisning. Forslaget skabte stor aktivitet blandt forældre, som så det som en trussel mod mindre skoler og reel afskaffelse af det frie skolevalg, uden det ville sikre den nødvendige tilførsel af økonomiske ressourcer til folkeskolen. Vi vil gerne fremhæve vores engagement i og samspil med aktive forældre i høringsfasen, som en god måde at arbejde med vigtige politiske beslutninger på, i modsætning til den traditionelle, hvor et forslag sendes i høring, uden der fra politisk side er den store vilje til at lytte til borgerne.
Den store modstand fik flere af partierne bag forslaget til at trække deres støtte, så der ikke længere tegnede sig et bredt flertal for at gennemføre det.
Den efterfølgende proces blev desværre temmelig mudret, og resultatet blev så uambitiøst, at vi valgte fortsat at stå uden for aftalen. En samling i flere skolesamarbejder og skolefællesskaber mellem Kjellerup, Sjørslev og Vinderslev samt Funder og Kragelund frigiver kun meget begrænsede ressourcer.
Vi havde i Enhedslisten gerne set en samling af overbygningerne på færre skoler. Det ville betyde bedre tilbud i overbygningerne og reelt frigøre nogle penge, som kunne bruges på skolerne. Når det nu ikke blev vejen, må vi tage konsekvensen og tilføre flere ressourcer til skoleområdet.

Fritid i skoletiden

SFO står for skolefritidsordning, hvilket selvfølgelig betyder, at der skal være vægt på børns fritid. Vi er i Enhedslisten imod den nuværende øgede ”skolegørelse” af vores skolefritidsordninger, som bl.a. også giver sig udtryk i, at vores skoler i højere og højere grad ansætter lærere frem for pædagoger som ledere i skolernes fritidsordninger. Pædagogfagligheden i skolen er lige så meget værd som lærerfagligheden, både i fritidsdele og i skoledelen.
Pladsen i mange SFO’er er samtidig for trang. For lidt plads giver uro, støj og stress blandt børn og personale, og det bidrager til at øge sygefraværet. Børn har i løbet af en lang dag i skole og fritidsordning brug for at kunne finde et stille sted, et sted at være sig selv eller sammen med den bedste ven. Der skal være gode og inspirerende forhold både ude og inde. De fysiske rammer skal give mulighed for alsidig udvikling, trivsel og læring.
Vi ser i Enhedslisten med bekymring på folkeskolereformens konsekvenser for SFO´ernes tal for tilmeldte børn. Der er for store forskelle i kommunen på, hvor mange børn og forældre, som ser SFO´erne som et attraktivt tilbud, hvilket vi må sætte fokus på i Silkeborg Kommune.

Grønne skoler og sunde elever

Vi vil i Enhedslisten have grønne skoler. Såvel i selve byggeriet som i skolens daglige virke og indhold.
Det er i overensstemmelse med folkeskoleloven, at skolerne indrettes, så eleverne i dagligdagen kan hente viden om og vænnes til bæredygtig adfærd.De skal møde muligheder for bæredygtighed og økologi, så affaldsminimering og sortering, grøn kompostering, opsamling af regnvand og solfangere osv. bliver en naturlig del af deres handlemuligheder og af deres tankegods.
Der er tendenser til, at den danske befolkning bliver stadig federe – overvægt er et alvorligt sundhedsmæssigt problem, som for manges vedkommende grundlægges allerede i barndommen. Vi har derfor en interesse i, at skolen også bibringer børnene både sunde bevægelsesvaner og sunde kostvaner. Det er erkendt, at børnenes indlæringsevne og deres evne til at forholde sig roligt i klassen forringes kraftigt, hvis de bevæger sig for lidt, sover dårligt eller er sultne eller har fået en forkert kost.

På længere sigt er det derfor vores ambition i Enhedslisten, at alle skolebørn skal tilbydes et økologisk og ernæringsrigtigt måltid mad på skolen dagligt udover, at vi selvfølgelig skal leve fuldt og helt op til folkeskolereformens krav om fysisk bevægelse i skoledagen.


Emner: