Enhedslisten stiller op i Kjellerup

– og i alle kommunens lokalsamfund


Af Peter Sig Kristensen

Jeg har som læser af Midtjyllands Avis over de seneste uger kunne se den politiske krise i Kjellerup rulle ind over spalterne. Bølge efter bølge, dag efter dag: Der er indtil videre kun én, som bor inden for byskiltet i Kjellerup, der stiller op til kommunalvalget om otte-og-en-halv-måned!

På den baggrund må det være på sin plads – så roen igen kan sænke sig – at slå fast med syvtommersøm, at Enhedslisten stiller op i Kjellerup. Det gælder både inden for byskiltet og i hele 8620 Kjellerup.

Enhedslisten stiller i øvrigt også op i både Skorup, Gråmose, Løve, Nisset og Horn. Ja, faktisk stiller vi i Enhedslisten op i hvert eneste lokalsamfund i kommunen. Stort som lille, land som by.

Selvom navnet kan antyde noget andet, er BYrådet såledet ikke et råd for gamle mænd fra de forskellige byer, som mødes i byrådssalen en gang om måneden i fraværet af det store skyggefulde egetræ, hvor sognets ældste mødtes i gamle dage. I ved, egetræet lige ved siden af gadekærret.

Byrådet er faktisk nærmere en KOMMUNALbestyrelse, hvor hver eneste valgt politiker har et ansvar for helheden, hele kommunen, og ikke kun det lokalsamfund, hvor hun/han (typisk han) er valgt.

Enhedslistens kandidater til kommunalvalget til efteråret stiller op i hele kommunen.

Også i Kjellerup By.

 



Mød kandidaterne

Nu kan du læse præsentationer af vores fem spidskandidater til byrådsvalget i november.
Du finder dem her

Emner: