Et spørgsmål til borgmesteren

Lene Fruelund stiller konkret spørgsmål til Steen Vindum


Af Lene Fruelund, byrådsmedlem

Hej Steen

Jeg kan på kommunens nyhedsside se, at der lige er kommet et opslag om, at Lars Larsen har været så flink at henlægge en international golfturnering her til Silkeborg (læs opslaget her). Det fremgår af det skrevne, at du har fået ham til det. Det er umiddelbart rigtig godt klaret, at du han kunnet overtale ham til det.

Imidlertid bliver jeg en smule betænkelig, når jeg ser dette klip fra TV2 Nordjylland: http://www.tv2nord.dk/artikel/lars-larsen-derfor-flytter-jeg-made-denmark. Af indslaget fremgår det, at det ikke alene er dine overtalelsesevner, der har været på spil – der har også være økonomi indblandet. Jeg vil hermed anmode om konkret og kontant at få oplyst, hvad det er for et godt økonomisk tilbud, du på kommunens vegne har givet Lars Larsen. Det må være rimeligt, at den slags handler foregår i fuld offentlighed. Derfor sender jeg også denne mail til MJA. Alternativt kan der let skabes myter.

Du skal ikke tro, at jeg ikke mener, det er glimrende, at sådan en turnering kommer her til byen, det vil selvfølgelig skabe en masse omsætning hos byens hoteller, restauranter og øvrige forretninger. Men det er vigtigt, at den kommunale (skattebetalte) pris står mål med gevinsten.

Med venlig hilsen

Lene Fruelund
Byrådsmedlem for Enhedslisten



Mød kandidaterne

Nu kan du læse præsentationer af vores fem spidskandidater til byrådsvalget i november.
Du finder dem her

Emner: