Miljøaktivister på spil i Silkeborg

Vi kan alle gøre noget


Af Charlotte Kold, byrådskandidat

Kører du i området omkring Resenbro og Gødvad, og ser en masse gule blomster som ligger på cykelstien eller vejbanen og tænker: Hvad er det for en blomst? Hvem har lagt dem der? Og HVORFOR ligger den der? Så får du svaret her:

Vi gør en forskel for naturen og hinanden

Vi fjerner engbrandbægre i lange baner. Planten er invasiv og ødelægger vores skønne natur. Vi holder meget af at være ude i naturen og ved, det er vigtigt med en høj biodiversitet. Derfor slår vi hårdt ned på engbrandbægre, da de spreder sig som en pest i området. Flere steder har den erobret hele marker – og de er ikke til nogen gavn, kan vi oplyse.


Engbrandbæger

Jeg betragter arbejdet med at fjerne denne invasive blomst som en måde til at styrke min mentale sundhed. Det gør man nemlig ved at gøre noget aktivt og meningsfuldt sammen med andre. Altså fjerner jeg engbrandbægre sammen med mine naboer i vores økologiske bofællesskab på vores egen matrikel og sammen med min mand og min datter på to år i vores nærområde. Og ja, vi samler også skrald ind i samme ombæring. Det giver mening for naturen og dyrelivet, og vi får nogle betydningsfulde minder om gode stunder med hinanden i vores lille familie. Sidst vi var ude at gå, var der også en som råbte god karma efter os – så der er måske noget om snakken.

Den stille dræber

Vores naboer var så uheldige sidste år at miste flere af deres lam til engbrandbæger. Den er giftig at indtage for dyr, da deres indre slet og ret går i opløsning. Det er jo trist at se, at en simpel plante kan have så fatale konsekvenser for et dyrehold.

Planten smager meget syrligt og advarer dermed om, at den er giftig. Men de første spirer er smagløse, og så har vi balladen. Derudover kender de unge dyr jo heller ikke dens udseende. Derfor er det vigtigt, at vi hjælper med til, at forekomsten af denne plante reguleres. Det er til gavn både for naturens øvrige biodiversitet og planteædernes overlevelse.

Kom godt i gang

Tænker du, at du også vil gøre en indsats over for den invasive engbrandbæger, så er det bare at slå sig løs. De vokser stort set over alt: i parkområder, private haver, vejkanten, mark og skov.

Jeg vil anbefale, at du tager et par handsker på, da dine hænder efterfølgende kommer til at smage meget syrligt. Ja, jeg taler af erfaring. Det skidt er sikkert heller ikke godt for dig, selvom du ikke er en græsser.

Hiv planten op med begge hænder, så du så vidt muligt får roden med op. Det er en toårig plante, det vil sige, at den kommer igen. Den genstridige gule karl giver altså ikke op så let!

Det er ved at være tid til at komme ud over stepperne, førend planten har produceret de mange frø. Det mest effektive er at brænde planten. Det kræver så, at planterne samles sammen og placeres et forsvarligt sted, hvor du kan holde øje med afbrændingen. Men hvis du går langs landevejen som jeg, så smid den på vejen, så den kan tørre ind uden kontakt til jordoverfladen.

Husk at tage andre med på eventyr, som vi kalder det her i familien. Det gavner din mentale sundhed at gøre noget meningsfuldt i fællesskaber.

God fornøjelse og fortsat god sommer.


Faktaboks:

Hvad er eng- eller vårbrandbægerforgiftning?

Eng- og vårbrandbægerforgiftning er forgiftning med planter, som forekommer hyppigt  på vores marker. Normalt vil vores husdyr græsse udenom planterne, men hvis forekomsten på marken er stor, vil især heste æde planterne.
Eng- og vårbrandbægerforgiftning skyldes giftstoffet pyrrolizin-alkaloid, som er skadelig ved indtagelse i store mængder. Dette vil kunne medføre nedsat leverfunktion og i værste fald død.

Da giftstofferne bevarer deres virkning i hø, vil forgiftninger som følge af indtagelse af eng- eller vårbrandbæger også kunne forekomme om vinteren.



Mød kandidaterne

Nu kan du læse præsentationer af vores fem spidskandidater til byrådsvalget i november.
Du finder dem her

Emner: