Nærdemokrati


Af Lene Fruelund og Peter Sig Kristensen, byrådsmedlemmer

Siden kommunesammenlægningen har byrådet udtrykt en ambition om, at Silkeborg kommune skal have Danmarks bedste nærdemokrati. Det får stå hen i det uvisse, hvordan det skal måles, og hvor Silkeborg befinder sig på skalaen. En efter vores opfattelse bedre målsætning vil være, at nærdemokratiet hele tiden udvikles.

I den nye, sammenlagte kommune besluttede byrådet at nedsætte et såkaldt § 17 stk. 4-udvalg – Nærdemokratiudvalget. Den tekniske betegnelse henviser til den kommunale styrelseslov, hvor et byråd kan nedsætte et midlertidigt udvalg til at løse en given opgave, og udvalget kan – ud over byrådsmedlemmer – også bestå af almindelige borgere. Når opgaven er løst, opløses udvalget. Som en del af konstitueringsaftalerne er det besluttet, at Nærdemokratiudvalget skal fortsætte i de næste fire år. Udvalget er dermed nærmest permanentgjort. Er det nu den bedste måde at udvikle nærdemokratiet på?

Beder man borgerne om at placere kommunen på en skala fra 1 – 10, hvor 10 er udtryk for det bedst tænkelig nærdemokrati, vil man sikkert få mange forskellige placeringer. Spørger man de mange borgere, der for en uge siden var til borgermøde om Drewsensvejs forlængelse, så tror vi kommunen vil få dumpekarakter i nærdemokrati. Lokalplanforslag skal i henhold til gældende lovgivning sendes i offentlig høring. Det er dog vores fornemmelse, at der blandt mange borgere er en opfattelse af, at høringssvar ikke får indflydelse på byrådets endelige beslutning. Der er heller ikke meget levende demokrati i, at man kan sætte sig til computeren og skrive sine indvendinger eller forbedringsforslag til et lokalplanforslag. Ikke alle er lige gode til at formulere sig skriftligt, og argumenterne får ikke lejlighed til at brydes.

Et godt nærdemokrati er selvfølgelig ikke kendetegnet ved at alle borgere får deres synspunkter igennem, det kan ikke lade sig gøre. Men det vil efter vores opfattelse være kendetegnet ved, at borgerne føler, de kan komme til orde med deres synspunkter, og at der bliver lyttet til argumenterne, at de oplever, at argumenter faktisk betyder noget, og at det ikke i sidste ende bliver som et byrådsflertal har besluttet, alene fordi de nu engang har retten til det.

Vi kunne godt tænke os et mere modigt byråd. Store beslutninger, som får betydning mange år ud i fremtiden, må det gerne tage lang tid at træffe, og det bør involvere så mange borgere som muligt; et enkelt borgermøde er sjældent nok. Anders Dam udviste mod, da han i efteråret sammen med Midtjyllands Avis lod “Bytinget” genopstå for en aften, og vi fik argumenter for og imod højhuse. Borgerne, som var til stede, eller som fulgte det via computer hjemme i stuerne, kunne give deres mening tilkende undervejs ved brug af mobilafstemning. Argumenterne for og imod flyttede holdninger og var samtidig en god illustration af, hvordan vi med moderne teknologi let og enkelt kan tilkendegive vores synspunkter. Byrådet kunne tage denne metode til sig; ikke for at overlade beslutninger til et tilfældigt flertal af borgerne, men for at få flere argumenter ind i en sag og for at få en fornemmelse af, hvad borgerne mener – og ikke kun de borgere man plejer at omgås.

Også andet end planforslag kan drøftes med borgerne. I Enhedslisten har vi de foregående fire år inviteret borgere til en debat om kommunens budget før budgettet vedtages for at få input til forhandlingerne i byrådet. Fagligt Fællesskab (de kommunalt ansattes organisationer) har tilsvarende gennem mange år inviteret til et stort offentligt møde mellem første- og andenbehandlingen, hvor budgettet kunne drøftes. Den tradition har de dog aflivet, fordi de på to på hinanden følgende møder oplevede, at der var indgået forlig om budgettet, da mødet blev afholdt, og dermed gav det ingen mening at debattere det. Budgettet er ellers så fundamentalt for udmøntningen af politikken i kommunen, at politikerne burde være interesserede i at høre borgernes meninger, hvad enten det drejer sig om ansatte, forældre til børn i daginstitutioner og skoler eller pårørende til handicappede og ældre. Erhvervslivet må også gerne være med, men de har en varm linje til borgmesterkontoret, så her er behovet måske knapt så udtalt.

Demokrati handler ikke kun om at stemme – og det tror vi alle byrådsmedlemmer er enige med os om; men viljen til at lytte, når der ikke er valgkamp, skorter det på. Midtjyllands Avis er som vores lokale nyhedsmedie en væsentlig medspiller, når det drejer sig om at få forskellige synspunkter frem. Måske kunne Midtjyllands Avis engagere sig i at få flere synspunkter frem ved at tage initiativ til afholdelse af nogle flere borgermøder om nogle af de større sager, hvor man kan få oplysninger, hvor synspunkter kan brydes under ordnede forhold, og hvor borgerne kan give deres mening tilkende på moderne vis ved brug af mobilen.



Emner: