Skal vi aflyse byrådsmøderne?


Af Peter Sig Kristensen, byrådsmedlem

Til mandagens byrådsmøde skal vi i byrådet i Silkeborg Kommune behandle i alt 12 sager på den åbne dagsorden.

Det virker dog ikke helt som umagen værd for mig, som stadig nyt byrådsmedlem, at behandle flere af sagerne. Det skyldes, at Midtjyllands Avis allerede har meddelt, hvad beslutningen bliver i mindst fire af sagerne. Det skete allerede i onsdagsavisen under overskrifterne “Flere penge til nye haller”, “Tennisklub får støtte til ny hal” og “Politikere valgte Viborg frem for Silkeborg”.

De kategoriske overskrifter står i avisen på baggrund af, at Økonomi- og Erhvervsudvalget i tirsdags behandlede mange af de punkter, der er på byrådets dagsorden. Og med syv af ni partier i byrådet i udvalget, dækkende 27 af de 31 byrødder, er det da også nærliggende at breake nyheden om byrådets beslutninger allerede fem dage før, byrådet tager stilling til sagerne, når man kender udfaldet af udvalgets møde.

Så hvad vi skal egentlig med byrådsmøderne?

Jeg kan ikke undgå en følelse af, at byrådsmøderne er lidt overflødige her fire måneder inde i min byrådskarriere. Jeg vil vove den påstand, at jeg og andre, der følger med i byrådsmøderne, kan gætte udfaldet i 100 % af sagerne på langt de fleste byrådsmøder.

Dermed bliver byrådsmøderne lidt en teaterforestilling, som de er nu. En spredt markering af synspunkter til ære for avisens tilstedeværende journalist, de typisk få tilhørere i salen og et ukendt antal seere på byrådets live-og-breaking-tv.

Jeg kan ikke rigtigt bebrejde, at flere af mine byrådskolleger virker lidt fraværende undervejs på byrådets møder. Ja, måske de ligefrem får svaret på en mail, skrevet indkøbssedlen ned eller tjekket et sportsresultat undervejs.

Så, skal vi aflyse? Og gå direkte til smørrebrødet?

Eller skulle vi måske prøve at tage borgerne mere alvorligt ved at puste nyt liv i byrådsmøderne? Det er trods alt den eneste chance, borgerne har for at se os i kortene i beslutningssituationer, da udvalgsmøderne jo er lukkede for offentligheden.

Vi kunne jo for eksempel vende dagsordenen, så vi i stedet for at bruge en halv time på dialogmøde med borgerne og to timer på selve mødet brugte to timer sammen med borgerne og halv time på den dagsorden, som allerede er afgjort.

For mig bør kommunalt demokrati være kendetegnet ved kort afstand mellem borger og politiker hele vejen fra ide til beslutning.

Det er dog ikke det, jeg oplever endnu.



Emner: