Skolestrukturforslag engagerer tusinder i Silkeborg

Enhedslisten inviterer de mange aktive forældre og lærere til dialogmøde

Nej til flertallets skolestruktur trykklar Endelig Version_Page_1

Over 2.750 borgere har tilmeldt sig facebookgruppen ’Ny skolestruktur i Silkeborg’. I gruppen er der dagligt nye opslag, der omhandler det strukturforslag, som et stort flertal i byrådet har sendt i høring frem til d. 24/11. Samtidig afholdes der møder rundt omkring på skolerne, hvor forældre møder talstærkt op for at debattere og stille spørgsmål til Børn- og Unge Udvalget. Det vidner om en betydelig interesse for børnenes og folkeskolens fremtid. Det er dejligt med sådant et engagement. Det er dog ikke mange – om overhovedet nogle – positive ord, der er skrevet og sagt om strukturforslaget, og vi håber, at et flertal af byrådets medlemmer lytter og påvirkes af de mange synspunkter fra forældre og lærere, således at strukturforslaget ikke vedtages.

Enhedslisten stemte i byrådssalen imod at sende forslaget i høring, og vi udsendte umiddelbart efter et andet udspil til skolestrukturændringer (link). Selvfølgelig er det ikke vores forslag, der debatteres – det er jo ikke det, der er i høring. Men vi vil alligevel rigtig gerne drøfte vores udspil med nogle af de engagerede forældre og lærere. Når det aktuelle store strukturforslag forhåbentlig bliver afvist, kommer der efterfølgende sandsynligvis en ny debat, som kommer til at handle om hvilke strukturændringer, der trods alt vil være behov for indenfor de kommende år. Den debat vil Enhedslistens byrådsmedlemmer også gerne være aktive i, og vil gerne være godt forberedte. Derfor vil vi gerne drøfte alternativer:

Enhedslisten inviterer til dialogmøde onsdag d. 11/11 kl.19.30 – 21.30

Mødet afholdes i Sydbyhallernes Cafe, Jernbanevej 64, Silkeborg

Vi håber derfor at se nogle af de engagerede forældre og lærere til mødet, så vi alle i fællesskab kan forberede os på et alternativ til de ni store skolefællesskaber.

Hvis du er på Facebook, kan du tilmelde dig her (åbnes i nyt vindue).



Mød kandidaterne

Nu kan du læse præsentationer af vores fem spidskandidater til byrådsvalget i november.
Du finder dem her

Emner: