Valgnattens studehandler

I Enhedslisten holder vi ord. Man skal kunne regne med, at det vi siger, også er det, vi gør. På valgnatten lærte vi, at sådan er det bestemt ikke alle andre politiske partier og kandidater, der har det.

Vores valgforbund – S, SF og Enhedslisten – udgjorde en forhandlingsgruppe, som kort efter midnat tog drøftelserne med Radikale Venstre og Alternativet om betingelserne for deres støtte til Søren Kristensen. De indledte med at sige, at nu skulle det handle om politik, hvorefter vi udelukkende blev præsenteret for deres krav om poster og ikke noget om politik. Vi havde en timeout, mødtes igen, Johan fik alt hvad han ønskede, Alternativet fik et par tilbud, som de ikke virkede uinteresserede i, men de ville lige snakke om det, så der blev endnu en timeout. Herefter vendte de aldrig tilbage til forhandlingslokalet, men gik direkte til Steen Vindum, som umiddelbart sagde ja til at opfylde kravene.

Vi sad hele vejen igennem i forhandlingerne med et indtryk af, at Johan Brødsgaard bare ventede på en anledning til at forlade lokalet, så han kunne komme til at snakke med Steen Vindum. Set i bakspejlet, minder det faktisk om rene skinforhandlinger fra deres side.

Da vi på et tidspunkt i den anden timeout erfarede, at Radikale og Alternativet var gået til Steen Vindum og at de havde indgået en aftale, forlod Hans Okholm forhandlingslokalet uden at give udtryk for noget som helst. Der var lidt løs snak, om der kunne være nogle muligheder alligevel. Søren Kristensen forlod forhandlingslokalet, men kom efter kort efter tilbage og kunne oplyse, at Hans Okholm var inde hos borgmesteren. Det kom tilsyneladende bag på Jørn Rye Rasmussen, der sammen med Hans Okholmdeltog som forhandler for SF, og straks forlod han også forhandlingslokalet.

Næste scene afspilles i kantinen under stort presseopbud. Her proklamerer Steen Vindum sekunderet af Johan Brødsgaard, Claus Løwe Klostergård, at de har indgået en konstitueringsaftale. Hvorefter Hans Okholm siger, at han har tilsluttet sig aftalen. Her åbenbares det også, hvilke poster Steen Vindum har lovet dem til gengæld for at de peger på ham som borgmester – og det var mange. Hvad de sagde om det politiske indhold, anser vi for ren varm luft.

Alt hvad Radikale og Alternativet mener, at de har fået af politik, kunne de med langt større sandsynlighed have fået opfyldt af S, Ø og SF. De havde ikke engang spurgt os!

At Hans Okholm i fulde alvor påstår, at han har presset Venstre til at love bedre normeringer i dagtilbud og skoler ved at tilslutte sig en konstitueringsaftale, hvor SF’s stemmer på ingen måde var afgørende, siger mere om hans egen selvopfattelse.

Radikale og Alternativet fik på bedste prangermaner vekslet deres afgørende to mandater til to udvalgsformandsposter og to pladser i Økonomiudvalget.

Johan Brødsgaard fik oveni 2. viceborgmesterposten, som ingen betydning har, men som nok ser flot ud på visitkortet.

Hvis det er det, Alternativet mener med ”en ny politisk kultur”, må vi indrømme, at vi har svært ved at skelne det fra gammeldags prangerpolitik, men vi anerkender, at de har lært det meget hurtigt.

SF har fået et fedterøvstillæg i form af en udvalgsformandspost – og muligvis også en post i Økonomi og Erhvervsudvalget. Det er så prisen for at løbe fra en aftale med Socialdemokratiet og Enhedslisten.

At Radikale Venstre og SF er til fals for politiske poster, kommer ikke bag på os, men vi er nok overraskede over, at Alternativet er så lidt alternativt.

Det er sådan set i orden at forsøge at få så mange taburetter som muligt, men hvor ville det være befriende, hvis I ville være ærlige i stedet for at pakke det ind i et skær af politik.

På vegne af Enhedslistens forhandlere: Jørgen Madsen og Lene Fruelund



Emner: